Nyheder
Nye beregninger viser, at tusindvis af danske hjem vil blive ramt af oversvømmelser hvert 10. år mod slutningen af dette århundrede, hvis der ikke tages bedre forholdsregler mod stigende vandstand. En rapport fra forskernetværket Navigating 360 peger på, at byer som Kalundborg, Kerteminde og Nakskov vil opleve omfattende skader. Stormfloder, som tidligere kun optrådte én gang hvert 100. år, vil fremover forekomme hvert 10. år, hvilket vil gøre tusindvis af mennesker midlertidigt hjemløse. Eksperter og borgmestre mener, at staten skal hjælpe med at sikre byerne, da det er urealistisk, at bolig- og sommerhusejere skal bære omkostningerne alene. Hvis der ikke sikres bedre beskyttelse mod stormfloder, kan skaderne beløbe sig til milliarder, som det fx ses i Nakskov, hvor hver tredje bolig vil blive oversvømmet. Staten har afsat midler til sikring, men beløbene er ofte ikke nok til at dække behovet. Eksperter understreger, at klimaforandringer kræver langsigtet planlægning og national støtte, da stormfloder og stigende havniveau vil være en af de største udfordringer for Danmark i fremtiden.
En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste årtier, begår mindre kriminalitet end tidligere flygtninge. Blandt de mandlige flygtninge, der fik ophold i perioden 1985-1989, havde knap 28 % fået en dom efter 10 år i Danmark, mens det tilsvarende tal for flygtninge, der kom i 2010-2014, er faldet til lidt over 8 %. Dette fald følger en generel tendens i Danmark, hvor kriminaliteten er faldet på tværs af befolkningsgrupper, men flygtninge har stadig en højere kriminalitetsrate end danskere.
Regeringen har præsenteret en plan om at reducere offentlig administration med 1.000 årsværk, men besparelserne rammer ikke kun statslige administrative stillinger. Eksterne organisationer som Cabi, der hjælper udsatte grupper i job, står til at miste deres årlige bevilling på 10 millioner kroner, selvom de ikke er en del af staten. Lignende besparelser rammer forskningsinstitutioner som Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og organisationer som Danske Ældreråd, der mister deres driftstilskud. Flere ledere og eksperter udtrykker forundring over, at de er inkluderet i regeringens spareplan, især da deres arbejde ofte understøtter de formål, regeringen ønsker at fremme. Kritikere påpeger, at regeringen skærer på områder, der har stor effekt på socialt udsatte og andre vigtige samfundsproblemer. Besparelserne sker i lyset af, at antallet af administrative medarbejdere er steget markant i staten de seneste år, hvilket regeringen ønsker at adressere.
Artiklen diskuterer Danmarks faldende produktivitetsvækst og de økonomiske konsekvenser af denne udvikling. Tidligere var danskerne kendt for deres høje produktivitet, som har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Men siden 1970’erne er væksten i produktiviteten markant aftaget, og de seneste år har den kun ligget på 0,7 % årligt. Overvismand Carl-Johan Dalgaard fremhæver, at produktivitetsstigningen historisk har skabt velstand, men at denne udvikling er gået i stå. Mia Amalie Holstein fra Cepos advarer om, at manglende vækst i produktiviteten kan føre til økonomisk tilbagegang og mener, at politikerne bør prioritere dette område højere. Hun foreslår lavere selskabsskat og færre regler for at fremme produktivitet. Samtidig kritiseres regeringen for at fokusere på reformer, der forbedrer statens finanser, men ikke nødvendigvis produktiviteten. Der er bekymring blandt økonomer over den manglende politiske og offentlige opmærksomhed på produktivitetens betydning for Danmarks fremtidige økonomiske vækst.
Den danske uddannelsesminister Christina Egelund præsenterer en ny reform for professions- og erhvervsuddannelser, der skal tackle problemer som høje frafaldsrater og faldende ansøgertal til vigtige velfærdsfag som pædagog, lærer og sygeplejerske. Regeringens mål er at øge prestigen ved disse uddannelser og gøre dem mere attraktive. Reformen indebærer blandt andet en et-årig masteruddannelse for at matche universitetsniveauet, samt fri efteruddannelse og mere praksisnære elementer. Regeringen planlægger også at investere 2,1 milliarder kroner for at forbedre undervisningen, især på mindre hold, og sikre, at uddannelserne passer til både fagligt stærke og svage studerende.